Omega 3 fedtsyrer

August 27th, 2010

Der findes flere typer af Omega 3 fedtsyrer:

EPA og DHA
Eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA) er begge Omega-3 fedtsyrer, som findes naturligt i fisk, specielt i fede fisk som f.eks. laks og makrel.
Der findes mange undersøgelser, som viser EPA’s og DHA’s gavnlige effekt på forebyggelse af hjerte- karsygdomme. For at fedtsyrerne skal have nogen effekt, kræves en daglig dosis på 0,5 til 1 g EPA og DHA.
Desuden er der påvist gavnlig effekt på gigtsygdomme, hvor EPA og DHA kan lindre ledsmerter og stivhed i leddene hos personer med leddegigt. Hvis man ønsker at få effekt på ledsygdomme, kræves en daglig dosis på 3 g Omega-3 fedstyre.
Så hvis man ønsker begge effekter, skal man altså tage højere doser af Omega-3, end de fleste præparater på markedet angiver på emballagen.
Endelig er der også påvist gavnlig effekt på ADHD symptomer, specielt problemer med at holde opmærksomhed. Her skal indtaget være omkring 0,5 gram pr. dag for at få en nytteeffekt.

ALA
Alfa-linolensyre (ALA) er også en Omega-3 fedtsyre, men denne findes først og fremmest i nødder, hørfrø og planteolier.
ALA har en gavnlig effekt på blodtryk og kolesterolindholdet i blodet. ALA omdannes også i en vis udstrækning til EPA i kroppen, hvilket styrker de ovenstående effekter.
Kilde: Forbrugerrådets blad TÆNK

Eksempel på kosttilskud med flere Omega-3 fedtsyrer